Archive by Author

Den enes affald – den andens skatkammer

Hvordan kan vi værne om jorden og tilføre den gode næringsstoffer, så vi sikrer korn sprængfyldt med smag, vitaminer, mineraler og sund kim-olie?

Hvordan kan vi benytte spildprodukterne som speltskaller og hvedeflager til at skabe nye produkter, så det, som før var affald, får nytteværdi og indgår i et nyt kredsløb, til gavn for både mennesker og natur?

Det er sådanne overvejelser, som optager os nu. Vi er godt forankret i økologisk dyrkning og melfremstilling. Vi bruger vedvarende energi som en del af hverdagen gennem vores kornfyr og vindmølle. Nu er tiden kommet til at blive dygtige til bioraffinering. Vi er ved at lære, hvordan man kan blive bedre til at udnytte biomasse til at gøde jorden optimalt gennem naturvenlige metoder, som ikke udpiner jorden, men tværtimod beriger den – helt naturligt. Det er derfor, vi for første gang for et par måneder siden høstede rødkløver og kom det i en af vore gode kollegaers næsten tomme gylletank, hvor det ligger og udvikler sig indtil næste forår. Forsøget skal vise, om kløveren bliver til god, gratis gødning, der kan nære markerne næste forår.

Det høstede kløver blev først lagt i en stor bunke og derefter kørt i tank

Kløveren kommes i tank til udvikling af næringsstoffer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rødkløveren groede frem igen på marken, og er nu snart klar til høst som sædvanligt, så frøene sælges, stænglerne snittes og vendes ned i jorden igen.

Vi har også for første gang hestebønner, som tilfører jorden næringsstoffer og giver masser af udbytte i form af økologisk dyrefoder.  Boghvede er også en ny afgrøde, som gerne skulle styrke jorden – og som måske endda giver os mulighed for at lave boghvedemel og gryn – det finder vi ud af om et par måneder.

Katten Cooper i kløvermarken

Hestebønner med masser af biomasse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samsø Kommune har i samarbejde med konsulentfirmaet Minor Change Group inviteret Samsø Mel med i et pilotprojekt omkring Cirkulær Bio-Økonomi. Som jeg har beskrevet ovenfor, er Samsø Mel allerede gået i gang med at afprøve ændringer i dyrkningsmetoder og gødningsmuligheder. Resultaterne af disse tiltag vil indgå i Samsø Kommunes testprojekt, hvori landmænd med andre typer afgrøder, samt andre interessenter også er med.

 

Indvielse af SUBLEEMs pilotanlæg på Teknologisk Institut den 17. august 2017.

I går deltog jeg i Teknologisk Instituts indvielse af pilotanlæg til bioraffinering og workshop om nye forretningsmodeller. Gennem fem oplæg fra

Tanken fyldes med biomasse

meget forskellige brancher, fik jeg indsigt i, hvordan man kan optimere værdi-potentialet af biomasse gennem metoder, de professionelle kaldte kaskadeudnyttelse og velovervejet fraktionering. Det lyder meget akademisk, og det er det også – fantastisk, at forskere udvikler samarbejder med kommuner, landmænd, tangfiskere og sukkerproducenter for at skabe optimal næring af restprodukter. Projektet hedder SUBLEEM og støttes af Grøn Omstillingsfond.

 

 

 

 

Ud over at nære jorden, undersøger forskerne i SUBLEEM mulighederne for at udtrække proteiner, lipider, fibre og meget andet af restprodukter. Ideen er at finde ud af, om materiale, som normalt bliver behandlet som affald, kan indgå i et nyt kredsløb, hvor man kan udvikle f.eks sæbe, lim, dyrefoder, kosmetik eller byggematerialer.

Her er der blevet udvundet forskellige biologiske dele af tang.

 

 

Plantemateriale omdannet til isoleringsmateriale.

 

 

 

spånplader lavet af forskellige biomasser

 

Teknologisk Institut er interesserede i at undersøge, hvilke indholdsstoffer der er i det, Samsø Mel renser fra; for eksempel klid og speltflager; og finde frem til, hvad de kan anvendes til.

Vi er meget spændte på alle de processer, som er sat i værk, og efterhånden som vi får mere viden og erfaring, vil jeg skrive om det her på bloggen.

Med venlig hilsen

Ida (og Morten, som desværre ikke kunne deltage i indvielsen, da han var nødt til at have fingrene helt nede i mulden og få kornet høstet).

Essencen i det hele.

Samsø Mel – direkte fra os til jer

Økologisk rug

Al Samsø Mel dyrkes på slægtsgården Kristensmindes egne marker. Samsø Mel blandes aldrig med mel fra andre producenter.

Melets kvalitet afhænger af mange faktorer. Kornsort, jordbund, sol, regn og meget mere. Det er faktisk lidt af en kunst at være en dygtig landmand og vælge det helt rigtige tidspunkt at så og høste.

Som økolog er man ekstra udfordret. Der er strenge restriktioner for, hvordan man gøder og plejer jorden og holder ukrudt væk. Morten har været økolog i 15 år og har god erfaring med at dyrke brødkorn.

Vi har eget rensningsanlæg og siloer. Når kornet høstes, bliver det renset og lagt i siloer. Tørreanlægget er avanceret og sikrer den helt rigtige tørhedsgrad og temperatur på kornet gennem hele året.

Når kornet skal males til mel, bliver det først finrenset i et renseri i silo-laden. Selv de allerfineste småfrø sorteres fra, i et forrum til mølleriet.  Alt det, som bliver renset fra, bliver brugt som opvarmning i kornfyret, som opvarmer privatboligen. Intet går til spilde.

Det helt rene korn føres ind i selve mølleriet, hvor Morten selv fremstiller melet. Fintmalet, grovmalet eller knækkede kerner. Herefter vejer han melet op og kommer det i poser, som håndsyes med en stor symaskine, i halvandet kilos poser, fire, otte og tyve kilos poser.

Vi har egen webshop og sender friskmalet mel afsted til hele Danmark en gang om ugen – eller stiller det klar til afhentning her på gården.

Med venlig hilsen

Ida Holst Kristensen & Morten Øster Kristensen

 

Gårdens og møllens historie

Kristensminde blev grundlagt i 1869 af Peter Kristensen.

Familien stammer fra en møllergård på Ærø. En af sønnerne købte et stykke land udenfor Ballen, hvor han ønskede at flytte til med sin forlovede. Ærø var tæt på Tyskland, og han risikerede at blive tysk soldat, hvis han blev på Ærø, men det ville han ikke.

Han sendte sin lillebror Peter til Samsø for at bygge gården, og han tilbragte nogle år på at opføre udflyttergården, inden den stod klar i 1869. Men da nægtede storebroderens forlovede at forlade Ærø, så broderen, der havde bygget gården, fik den.

Han forelskede sig i Anna fra Skibsværftet i Ballen, og hun flyttede ind på gården.

Efter Peter og Anna overtog Jens Øster gården. Han ansatte en husbestyrerinde, Helga. Senere giftede de sig. Gården havde fodermester, karle og piger, og brødfødte fem familier der sammen dyrkede jordene lige omkring gården, der også havde grise, køer og heste. Helga omkom ved en ulykke, og den ældste søn, Jørgen og hans forlovede, Else fra Randers, flyttede ind på gården. Jørgen havde ønsket at få en karriere i militæret, men han var nødt til at passe gården for sin far. Else, som var i gang med en sygeplejerske uddannelse, afbrød sine studier og blev frue på gården, hvor de fik en pige og tre drenge.

Morten overtog gården af sine forældre i 1998, men drev den i samarbejde med sin far, da Morten havde fraflyttet øen for at uddanne sig til agrarøkonom på Næsgård landbrugsskole, og senere arbejdede på godser og landbrug rundt omkring i Danmark og USA. I 2000 flyttede Morten hjem på gården. Jørgen og Else flyttede over på en naboejendom. Samme år flyttede Ida til Samsø, og vi mødte hinanden i november 2002, da Morten havde købt den økologiske ejendom, der lå overfor det hus, Ida boede i. Året efter flyttede Ida ind på gården.

Morten omlagde til økologi i 2002. Omkring 2010 begyndte vi at tænke på at etablere vores eget mølleri, men det blev først en realitet i 2012, da vi etablerede firmaet Samsø Mel. Vi fik de første havregryn hjem i november 2012, og det første mel, malet andetsteds, i december.

Folk har taget godt imod Samsø Mel. Vi dyrker kornet fra egne marker, opbevarer kornet i siloer og maler mel løbende, så der altid er frisk mel fra slægtsgården Kristensminde på Samsø. Nu er ringen sluttet. Mortens slægt er fra en møllergård på Ærø, og nu er familien møllere igen.

0

Din varekurv