Den enes affald – den andens skatkammer

Hvordan kan vi værne om jorden og tilføre den gode næringsstoffer, så vi sikrer korn sprængfyldt med smag, vitaminer, mineraler og sund kim-olie?

Hvordan kan vi benytte spildprodukterne som speltskaller og hvedeflager til at skabe nye produkter, så det, som før var affald, får nytteværdi og indgår i et nyt kredsløb, til gavn for både mennesker og natur?

Det er sådanne overvejelser, som optager os nu. Vi er godt forankret i økologisk dyrkning og melfremstilling. Vi bruger vedvarende energi som en del af hverdagen gennem vores kornfyr og vindmølle. Nu er tiden kommet til at blive dygtige til bioraffinering. Vi er ved at lære, hvordan man kan blive bedre til at udnytte biomasse til at gøde jorden optimalt gennem naturvenlige metoder, som ikke udpiner jorden, men tværtimod beriger den – helt naturligt. Det er derfor, vi for første gang for et par måneder siden høstede rødkløver og kom det i en af vore gode kollegaers næsten tomme gylletank, hvor det ligger og udvikler sig indtil næste forår. Forsøget skal vise, om kløveren bliver til god, gratis gødning, der kan nære markerne næste forår.

Det høstede kløver blev først lagt i en stor bunke og derefter kørt i tank

Kløveren kommes i tank til udvikling af næringsstoffer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rødkløveren groede frem igen på marken, og er nu snart klar til høst som sædvanligt, så frøene sælges, stænglerne snittes og vendes ned i jorden igen.

Vi har også for første gang hestebønner, som tilfører jorden næringsstoffer og giver masser af udbytte i form af økologisk dyrefoder.  Boghvede er også en ny afgrøde, som gerne skulle styrke jorden – og som måske endda giver os mulighed for at lave boghvedemel og gryn – det finder vi ud af om et par måneder.

Katten Cooper i kløvermarken

Hestebønner med masser af biomasse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samsø Kommune har i samarbejde med konsulentfirmaet Minor Change Group inviteret Samsø Mel med i et pilotprojekt omkring Cirkulær Bio-Økonomi. Som jeg har beskrevet ovenfor, er Samsø Mel allerede gået i gang med at afprøve ændringer i dyrkningsmetoder og gødningsmuligheder. Resultaterne af disse tiltag vil indgå i Samsø Kommunes testprojekt, hvori landmænd med andre typer afgrøder, samt andre interessenter også er med.

 

Indvielse af SUBLEEMs pilotanlæg på Teknologisk Institut den 17. august 2017.

I går deltog jeg i Teknologisk Instituts indvielse af pilotanlæg til bioraffinering og workshop om nye forretningsmodeller. Gennem fem oplæg fra

Tanken fyldes med biomasse

meget forskellige brancher, fik jeg indsigt i, hvordan man kan optimere værdi-potentialet af biomasse gennem metoder, de professionelle kaldte kaskadeudnyttelse og velovervejet fraktionering. Det lyder meget akademisk, og det er det også – fantastisk, at forskere udvikler samarbejder med kommuner, landmænd, tangfiskere og sukkerproducenter for at skabe optimal næring af restprodukter. Projektet hedder SUBLEEM og støttes af Grøn Omstillingsfond.

 

 

 

 

Ud over at nære jorden, undersøger forskerne i SUBLEEM mulighederne for at udtrække proteiner, lipider, fibre og meget andet af restprodukter. Ideen er at finde ud af, om materiale, som normalt bliver behandlet som affald, kan indgå i et nyt kredsløb, hvor man kan udvikle f.eks sæbe, lim, dyrefoder, kosmetik eller byggematerialer.

Her er der blevet udvundet forskellige biologiske dele af tang.

 

 

Plantemateriale omdannet til isoleringsmateriale.

 

 

 

spånplader lavet af forskellige biomasser

 

Teknologisk Institut er interesserede i at undersøge, hvilke indholdsstoffer der er i det, Samsø Mel renser fra; for eksempel klid og speltflager; og finde frem til, hvad de kan anvendes til.

Vi er meget spændte på alle de processer, som er sat i værk, og efterhånden som vi får mere viden og erfaring, vil jeg skrive om det her på bloggen.

Med venlig hilsen

Ida (og Morten, som desværre ikke kunne deltage i indvielsen, da han var nødt til at have fingrene helt nede i mulden og få kornet høstet).

Essencen i det hele.